Projektforløbet hos Oxygen Software

Fra kravsspecifikation til drift

Vores gennemarbejdede projektforløb giver os en stabil produktionsproces og tilfredse kunder. Herunder ser du de faser hvert af vores større projekter gennemgår:

     

Foranalysefasen

Projektet starter med en kommerciel og teknisk analyse, der afklarer behov og forventninger. Analysen resulterer i en præcis kravspecifikation og løsningsbeskrivelse, der kombineret med en projektplan og pris giver dig et klart og præcist beslutningsgrundlag.

Designfasen

Anden fase er designfasen, hvor grafisk design og usability fastlægges. Indholdet struktureres og det besluttes, hvordan det grafiske layout skal gøre informationen overskuelig og tilgængelig. Det er også i denne fase, der træffes beslutninger om hvordan billeder og evt. video kan understøtte hjemmesidens budskab.

Udviklingsfasen

Når foranalysen og designet er på plads, skal løsningen programmeres. Alle funktioner udvikles - og evt. integration med dit eksisterende system håndteres. Til sidst i denne fase skal løsningen testes i samarbejde med dig, så vi sikrer at kvaliteten lever op til det forventede.

Afleveringsfasen

Når løsningen er færdigprogrammeret og testet, er løsningen klar til at gå i luften. Du og din virksomhed modtager den undervisning, som I har brug for. I et samarbejde kan vi aftale en lanceringsplan, som for eksempel kan involvere søgemaskineoptimering, Adwords og pressemeddelelser.

Driftsfasen

Med jævne mellemrum afholder vi evt. statusmøder, hvor vi har fokus på Key performance indicators. Altså om løsningen giver det ønskede resultat. Desuden kan vi diskutere nye udviklingsidéer, der sikrer en levende løsning der ikke ’sander til’. 

 

Kontakt Oxygen Software, hvis du har lyst til høre mere om,  hvad vi kan gøre for dig. 

© Oxygen Software APS

Bogmærk|
image