Sælg mere med Google Adwords

En kampagne med Google Adwords giver værdifulde besøg på din hjemmeside. Din annonce vises for interesserede kunder, og du betaler kun pr. klik. Det er hurtig og effektiv markedsføring, hvor du får hvad du betaler for.

 
Google annoncer vises oftest til højre for søgeresultatet.

Sådan fungerer Google Adwords

Når du søger på Google, er en del af søgeresultaterne ”sponsorerede links”, som annoncører betaler for at få vist. De sponsorerede links er tydeligt markerede og vises typisk i højre side af skærmen. Annoncerne er relevante for søgningen, og er ikke blot ”tilfældige” annoncer.
Det er nemt at annoncere via Google Adwords. Sammen med annoncerne defineres en række søgeord – og annoncerne vises, når nogen indtaster søgeordene i Google. Hvis du har annoncer på Google betaler du kun, når folk klikker på dine annoncer - du betaler altså intet for visningen af annoncer.

Besøgende fra Adwords skal forkæles

Dine annoncer vises for en målgruppe, der er interesseret i dine varer eller ydelser. Du véd de er interesserede, for de har netop søgt på Google efter noget, som vedrører dit forretningsområde. Det er motiverede og måske endda købelystne besøgende, som kommer via Google Adwords. Derfor skal de forkæles efter alle kunstens regler. Din hjemmeside skal tage godt imod den besøgende, og vise dem netop dét, som annoncen stillede i udsigt. Optimalt set skal hver annonce have sin egen såkaldte ”landingsside”, som handler om det, som den besøgende er på udkik efter. En god landingsside er afgørende, hvis den besøgende skal blive til en kunde.

Du bestemmer selv budgettet

Din annonce-kampagne er ikke dyrere, end du selv ønsker. Du kan starte med et lille budget, og udvide det, når du føler dig helt tryg ved Adwords-systemet. Du kan til enhver tid justere dit budget. Du kan også helt standse kampagnen i en periode, hvis du ønsker at lukke for kundetilgang. Størrelsen af dit budget bestemmer, hvor mange besøg du modtager fra Google Adwords. Bestemmer du dig for eksempel for at ville bruge 60 kr. pr. dag og betale op til 3 kr. pr. klik, vil du ca. få 20 motiverede besøgende pr. dag på din hjemmeside.

Tip: Sådan får du mest ud af Google Adwords

Du betaler en lavere klik-pris end dine konkurrenter ved at have bedre annoncer end dem. Google er interesseret i at vise relevante og interessante annoncer. De anvender derfor et avanceret rating-system til at afgøre, hvilke annoncer der er mest succesfulde. En annonce er succesfuld, hvis mange klikker på den og derefter bliver på annoncørens hjemmeside i lang tid. Google belønner gode annoncer ved at nedsætte klik-prisen – det betyder at du får flere besøgende på din hjemmeside for den samme pris. Det gælder derfor om at have fængende annonce-tekster, og om at fastholde de besøgende ved at have et letforståeligt, relevant og interessant indhold på hjemmesiden.

Husk at bruge Google Analytics

Hvis du kombinerer Google Adwords med Google Analytics, får du et godt værktøj til at vurdere om dine annoncer er effektive. Du kan se hvor dine besøgende kommer fra, hvor lang tid de bliver på hjemmesiden og meget mere.
Oxygen Software opretter gerne din Adwords-kampagne, hjælper med søgeord, landingssider og Google Analytics. Kontakt os på telefon 63 139 139.


 

image